Bevidste fravalg: Dér, hvor det koster mest at tage fejl

Kort fortalt: Et bevidst fravalg er en trend, der ville ramme jer hårdt, men som I ikke tror på. Fravalget er ofte rigtigt. Men når det er forkert, er det dér, de dyreste strategiske fejl opstår. Derfor skal fravalg skrives ned, begrundes og overvåges, ligesom det, I bygger på.

Hvad er et bevidst fravalg?

Når en ledelse tager stilling til trends, havner de i tre grupper: det, vi bygger på, det, vi er usikre på, og det, vi ikke tror på. Den sidste gruppe er de bevidste fravalg. Det er ikke trends, der er ligegyldige. Det er trends, der ville ramme hårdt, hvis de skete.

Hvorfor det koster mest at tage fejl her

Det, man bygger på, bliver fulgt tæt, fordi strategien afhænger af det. Det, man er usikker på, bliver typisk diskuteret. Men det, man har valgt fra, bliver let glemt. Hvis det så alligevel sker, er der ingen træk, ingen forberedelse og ofte ingen, der har holdt øje. Flere af de kendte historier om strategier, der blev forældet, handler netop om forandringer, ledelsen ikke troede ville komme så hurtigt.

Sådan behandler I et bevidst fravalg

1. Skriv det ned. Et fravalg, der ikke står nogen steder, er ikke et valg, men en blind vinkel.
2. Skriv hvorfor."Vores kunder er indkøbere med faste aftaler, ikke forbrugere" er en begrundelse, man kan efterprøve.
3. Sæt en signpost. Hvad skal der til, før I tager fravalget op igen?
4. Overvåg det. Tager trenden fart, skal I vide det, før konkurrenterne gør.

Et værktøj: forestil jer, at I tog fejl

Psykologen Gary Klein beskrev i Harvard Business Review i 2007 en metode, han kaldte en premortem. Holdet forestiller sig, at projektet allerede er slået fejl, og skriver ned, hvorfor. Det samme virker for fravalg: Forestil jer, at det er 2030, og at den trend, I valgte fra, har ramt jer. Hvad skete der, og hvilke tegn overså I? Svaret er jeres signposts.

I Horizon Plan

I Horizon Plan bliver hver trend, I ikke tror på, et bevidst fravalg, der overvåges. Tager den fart, står fravalget som brudt, og planen beder jer om at tage det op igen. Når I skifter mening, spørger planen, hvorfor, så historikken viser, hvad I troede, og hvornår det ændrede sig.