Spring til indhold
ahorizon/Foresight
  • Foresight

    Radarer over jeres omverden: hvad der er på vej, hvornår, og hvad det betyder for jer. Med Horizon Plan tager I stilling og lægger trækkene, og planen siger til, når fremtiden ændrer sig.

    Gå til Foresight
    • Om Foresight
    • Trendbiblioteket
    • Sådan virker det
    • Sådan ser det ud
    • Cases
    • Priser30 dage gratis
  • Seismo

    Vores egen model til foresight. Seismo finder signaler, tjekker hvert citat mod kilden, kobler dem til trends og måler, hvad der tager fart.

    Mød Seismo
    • Sådan arbejder Seismo
    • Seismo i jeres AI-assistentMCP
  • Rådgivning

    Vi sidder med ledelsen og oversætter radar og scanninger til beslutninger. Samme data i mødet, som I har adgang til bagefter.

    Book en samtale
    • Cases
    • Om ahorizon
    • Sådan arbejder vi
    • Book en samtale
  • Priser
  • Viden
  • Om
Log indKontakt
ahorizon
  1. Foresight
  2. Trendbiblioteket

Trendbiblioteket: de trends, der former dansk erhverv

En trend er en udvikling med retning, som kan dokumenteres i kilderne. Her er et udvalg af bibliotekets trends: dem, der er dokumenteret af mindst tre signaler fra mindst to udgivere. Hvert signal er et ordret citat fra en navngiven kilde, som Seismo har fundet, og som vi har gennemgået.

190 trends vistBiblioteket i alt: 204 trends, 2023 signaler, 539 udgivereNyeste kilde: 17. november 2026Sådan virker det

Book en samtale

Efter megatrend

Hver trend er koblet til en af EU-Kommissionens 14 megatrends, de lange udviklinger, der former Europa i årtier.

  • Accelererende teknologi (14)
  • Skærpet ressourceknaphed (9)
  • Arbejdets ændrede karakter (8)
  • Ændret sikkerhedsparadigme (18)
  • Klimaforandringer og miljøforringelse (26)
  • Fortsat urbanisering (2)
  • Uddannelse og læring ændres (4)
  • Østens og Sydens voksende indflydelse (6)
  • Voksende forbrug (2)
  • Demografisk ubalance (12)
  • Nye styringsformer (12)
  • Migration får større betydning (2)
  • Skiftende sundhedsudfordringer (3)

Sociale forhold

ahorizon

ahorizon er et dansk rådgivningshus for foresight. Med vores egen model, Seismo, følger vi det, der er på vej i danske virksomheders omverden, og hjælper ledelser med at tage stilling til det i en Horizon Plan.

Kontakt
hej@ahorizon.dk
Adresse
Ole Suhrsgade 10, 5800 Nyborg

Foresight

  • Om Foresight
  • Trendbiblioteket
  • Sådan virker det
  • Sådan ser det ud
  • Cases

Seismo

  • Sådan arbejder Seismo
  • Seismo i jeres AI-assistent

Rådgivning

  • Cases
  • Book en samtale

Viden

  • Hvad er strategisk foresight?
  • Trendradar
  • EU's 14 megatrends
  • Scenarieplanlægning
  • Flere udenlandske medarbejdere

    En stigende del af beskæftigelsen i Danmark hviler på udenlandsk arbejdskraft. Dansk Erhverv opgør antallet af internationale lønmodtagere til 450.000, og Horesta peger på, at antallet steg med 3.248 fra juli 2025 til juli 2026, svarende til 47 pct. af den samlede jobfremgang. Samtidig indeholder en aftale højere arbejdsskadeafgift og betaling for udenlandske medarbejderes danskundervisning fra 2028.

    22 signaler fra 14 udgivere

  • Seniorer bliver længere på arbejdsmarkedet

    Flere seniorer bliver i job. Dansk Erhverv opgør, at beskæftigelsen blandt seniorer over 60 år er øget med 95.000 fuldtidsbeskæftigede siden 2019, og at 101.470 seniorer over folkepensionsalderen var i lønmodtagerbeskæftigelse i november 2025. Folketinget har vedtaget en folkepensionsalder på 70 år fra 2040, og Dansk Industri har lanceret projektet Sammen om senkarriere.

    10 signaler fra 7 udgivere

  • Efteruddannelse i AI og digitale kompetencer

    Virksomheder mærker behovet for at opkvalificere medarbejdere i AI. DI viser, at syv ud af ti virksomheder ser et behov og et ansvar for at styrke kompetencerne, og efter et år med AI-kompetencepagten har 70 aktører bidraget til at opkvalificere 314.000 danskere. CEFAU ved Aarhus Universitet påpeger, at produktivitetsgevinster kræver løbende efteruddannelse, mens basale kodekompetencer taber værdi.

    8 signaler fra 6 udgivere

  • Fleksibelt arbejde og hybridarbejde

    Hjemmearbejde og fleksible arbejdstider er blevet en forventning hos mange, men udviklingen er ikke entydig. Fagbevægelsens Hovedorganisation viser, at telearbejde er steget fra 8 pct. i 2015 til 22 pct. i 2024, og PwC melder, at 38 % ønsker primært at arbejde remote. Dansk Erhverv peger dog på, at kun ca. hver tiende virksomhed tilbyder fuld fleksibilitet, mod 19 pct. i 2022.

    8 signaler fra 8 udgivere

  • Arbejdsstyrken holder op med at vokse

    Store årgange forlader arbejdsmarkedet, og mindre årgange træder ind, så arbejdsstyrken ventes at stagnere eller falde frem mod midten af 2030'erne.

    4 signaler fra 2 udgivere

  • For få unge vælger en erhvervsuddannelse

    Andelen af unge, der søger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, ligger omkring 19-20 procent og langt fra målet om 30 procent.

    9 signaler fra 6 udgivere

  • Antallet af faglærte falder frem mod 2035

    Fremskrivninger viser, at mange faglærte når pensionsalderen, og at antallet af faglærte kan falde med mere end 150.000 frem mod 2035.

    6 signaler fra 5 udgivere

  • Alvorlig stress koster arbejdskraft

    Alvorlig stress fører en del medarbejdere varigt ud af arbejdsmarkedet, mens det er omdiskuteret, om omfanget af stress er stigende.

    18 signaler fra 13 udgivere

  • Flere ældre forbrugere

    Andelen af befolkningen på 70 år og derover vokser, og de ældste aldersgrupper står for den største befolkningstilvækst.

    3 signaler fra 2 udgivere

  • Befolkningen samles i de store byer

    Befolkningsvæksten koncentreres i og omkring de største byer, mens mange kommuner ventes at få færre indbyggere frem mod 2040.

    7 signaler fra 3 udgivere

  • Delebiler og mobilitet i byerne

    Delebiler og mobilitetstjenester gør det muligt at undvære egen bil i byerne, men efterspørgslen er ujævn. Københavns Kommune kunne ikke afsætte 148 af 900 pladser til delebilsklubber på grund af manglende efterspørgsel, og ShareNow trak sig ud primo 2024. GreenMobility har dog udvidet sin flåde, og WeRide planlægger kommercielle tjenester i første halvår af 2027. Brugen er endnu usikker.

    3 signaler fra 2 udgivere

  • Mangel på teknikere til elbiler

    Elektrificering og software ændrer, hvilke kompetencer værkstederne har brug for. DI Bilbranchen peger på, at elbiler har færre mekaniske dele og mere elektronik, og Mobilsiden.dk beskriver et behov for efteruddannelse i højspænding og batteridiagnostik. I en undersøgelse for Industriens Uddannelser arbejder 88% af værkstederne med elbiler, og 74% venter, at de bliver et af de vigtigste arbejdsområder inden for 5 til 7 år.

    3 signaler fra 3 udgivere

  • Unges færdigheder og trivsel svækkes

    Der er nu 29,2 procent i gruppen af lavest præsterende elever i PISA, 23 procent af teenagepiger har tegn på problematisk brug af sociale medier, og målet om færre unge uden job og uddannelse blev kun halvvejs nået i 2025. Det kan svække den fremtidige arbejdskraft og øge behovet for oplæring i virksomhederne.

    9 signaler fra 4 udgivere

  • Lokal modstand mod datacentre kan bremse nye projekter

    I Greve er et datacenter 50 meter fra et boligområde afvist efter lokal modstand, i Ohio stemte 67 procent af vælgerne for et forbud mod nye datacentre, og ifølge aktivisterne selv gik 200 aktivister ind på en datacenterbyggeplads i Amsterdam. Lokal accept bliver en forudsætning for nye datacentre.

    29 signaler fra 16 udgivere

  • Nye direkte internationale dag- og nattog til København er åbnet eller planlagt

    Snälltåget oplever ifølge selskabet selv stigende interesse for togrejser mellem Tyskland, Danmark og Sverige og har åbnet et direkte dagtog fra Hamburg via København til Stockholm. European Sleeper har annonceret planer om nattog fra Bruxelles og Amsterdam til København fra foråret 2028.

    3 signaler fra 3 udgivere

  • Fædre tager gradvist længere barsel

    Mænds fravær på grund af barsels- og adoptionsorlov er steget gradvist siden 2022 og lå på 0,9 pct. i 2025 med en lille stigning i alle fire sektorer (Danmarks Statistik). Ifølge Lederne holder fædre i gennemsnit 66,7 barselsdage mod 37,4 dage i 2021, og blandt privatansatte Djøf-medlemmer er retten til fuld løn under barsel steget til 20 uger i 2025 mod 12 uger i 2021.

    4 signaler fra 3 udgivere

  • Aftaler prioriterer almen praksis og sundhedstilbud tættere på borgerne

    Almen praksis tilføres 4,5 mia. kr. over en fireårig periode og får flere opgaver, bl.a. demens. Region Midtjylland opslår rekordmange ydernumre for andet år i træk, og Region Østdanmark vil flytte flere sundhedstilbud tættere på borgerne og prioritere områder med lægemangel først, blandt andet Lolland. Alzheimerforeningen peger på, at almen praksis ikke er klædt godt nok på til de nye opgaver.

    12 signaler fra 6 udgivere

  • Vold og trusler mod ansatte i velfærdssektoren

    Ifølge FOA's egen undersøgelse har mere end fire ud af ti FOA-medlemmer været udsat for trusler om vold inden for det seneste år, og 74 procent af kommunerne svarer, at de oplever stigende udfordringer med udadreagerende adfærd blandt ældre med demens eller psykiske udfordringer. Ifølge tal fra Arbejdstilsynet har et stigende antal lærere været udsat for vold og trusler om vold inden for de seneste 12 måneder.

    4 signaler fra 3 udgivere

  • Beskæftigelsesfremgangen kommer fra seniorer og ikke-vestlige indvandrere, og mange ubeskæftigede ønsker job

    Seniorer og ikke-vestlige indvandrere har ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd stået for 74 procent af beskæftigelsesfremgangen siden 2019. Danmarks Statistik opgør, at 470.000 ubeskæftigede ønskede et arbejde i første kvartal 2026, hvoraf de AKU-ledige udgjorde 236.000, og EURES anbefaler at aktivere kvinder, ældre arbejdstagere og migranter som uudnyttet arbejdskraft.

    3 signaler fra 3 udgivere

  • Flere folkeskoleelever har længerevarende skolefravær

    Ifølge Via Ritzau havde 19% af de danske folkeskoleelever længerevarende fravær i skoleåret 2024/2025, og tallet er steget støt de senere år. Lokale opgørelser med en anden definition (over 10 procents fravær) peger samme vej: i Ringsted var andelen 37,2 procent i 2025/26 mod 33,7 procent året før, og Odense Kommune investerer 9,5 millioner kroner om året, fordi knap hver femte elev har bekymrende skolefravær.

    3 signaler fra 3 udgivere

  • Pakkeshops og pakkebokse vinder frem som leveringsform i dansk e-handel

    Ifølge Dansk Erhvervs forbrugerundersøgelse fik 48 procent deres seneste onlinekøb leveret til en pakkeshop, mens andelen leveret til privatadressen faldt fra 43 til 34 procent. PostNord forkorter afhentningsfristen i pakkeboksene, fordi de er blevet populære, og Bring har 170 pakkebokse i Danmark. Samtidig vil 53 procent af de daglige onlinekøbere betale ekstra for ekspreslevering.

    4 signaler fra 3 udgivere

  • Teknologi

    • AI ændrer jobindholdet

      AI ændrer indholdet i jobbene, mens den samlede beskæftigelse ifølge Nationalbanken ikke er ændret væsentligt. IT-Branchen opgør, at andelen, der bruger AI til automatisering, er steget fra 52 procent i 2025 til 74 procent i 2026, og AI nævnes nu i mere end hver fjerde jobannonce. Nationalbanken ser dog lavere beskæftigelsesvækst i virksomheder, der indfører AI, og store it-virksomheder har sat ansættelsen af juniorudviklere på pause.

      9 signaler fra 7 udgivere

    • AI bliver hverdag i små og mellemstore virksomheder

      AI går fra forsøg til fast del af driften, men udbredelsen er skæv. Danmark topper OECD's sammenligning af virksomheder med mindst ti ansatte, der bruger AI, cloud og dataanalyse sammen, med 29,9 procent ifølge IT-Branchen. Blandt de små virksomheder bruger 6,8 pct. AI til it-sikkerhed mod 34,5 pct. af de store. Kun 5 procent af organisationerne vurderer, at de i høj grad udnytter potentialet.

      12 signaler fra 8 udgivere

    • Kunder finder leverandører via AI-assistenter

      AI-assistenter bliver en indgang til køb og valg af leverandør. Via Ritzau skriver, at 6 ud af 10 danske forbrugere har brugt AI i forbindelse med køb af fysiske produkter, og blandt de 18-29-årige er andelen 79. Danmarks Statistik opgør ugentlig brug af AI til 37 pct. i 2025 mod 17 pct. i 2024. Kun lidt over hver tredje virksomhed, 35,5 pct., føler sig forberedt.

      11 signaler fra 10 udgivere

    • Ransomware rammer også mindre virksomheder

      Kriminelle angriber virksomheder af alle størrelser, og beredskabet halter. TEKNIQ og Gjensidige oplyser, at syv ud af ti virksomheder i det tekniske erhvervsliv har været udsat for cyberangreb eller forsøg, og at kun godt fire ud af ti har eller arbejder på en plan, endnu færre blandt de små. Via Ritzau skriver, at 4 ud af 10 SMV'er mangler basale sikkerhedstiltag som stærke adgangskoder.

      10 signaler fra 8 udgivere

    • AI gør phishing og direktørsvindel mere overbevisende

      AI gør falske mails, stemmer og videoer sværere at skelne fra de ægte. Dansk Industri beskriver en videreudvikling af direktørsvindel, hvor falske mails suppleres af en stemme, der lyder som chefen, og PwC peger på overbevisende stemmebeskeder, opkald og videomøder. Styrelsen for Samfundssikkerhed påpeger, at AI kan forbedre og målrette phishing. Virksomheder må forvente svindelforsøg, der virker troværdige.

      7 signaler fra 6 udgivere

    • Leverandørkæden bliver en sikkerhedsrisiko

      Angreb på en fælles leverandør rammer mange på én gang. Styrelsen for Samfundssikkerhed beskriver, hvordan myndigheders sider på samme hostingplatform blev lukket forebyggende, og Computerworld peger på kritiske PHP-sårbarheder. DNV Cyber finder, at 54% bruger leverandører fra lande med stigende spændinger. SAMSIK vurderer dog, at supply chain-angreb er mindre udbredt end phishing, men ofte får omfattende konsekvenser.

      10 signaler fra 7 udgivere

    • Grøn omstilling af transport og varebiler

      Afgifter og krav driver omstillingen af erhvervstransport. Danmark indførte i 2025 kilometerbaseret vejafgift for tunge lastbiler, og fra 5. januar 2027 rammes også lastbiler mellem 3,5 og 12 ton. Lastbil Magasinet refererer, at over 40 procent mener, at ellastbiler har lavere samlede ejeromkostninger, men Transportmagasinet påpeger, at omstillingen går for langsomt til EU's CO2-krav.

      16 signaler fra 14 udgivere

    • AI-agenter overtager hele arbejdsgange

      AI-værktøjer udvikler sig fra assistenter til agenter, der selvstændigt udfører opgaver i flere trin på tværs af systemer.

      9 signaler fra 7 udgivere

    • AI-agenter køber ind på kundernes vegne

      Forbrugere og virksomheder begynder at lade AI-agenter sammenligne, vælge og betale for rutinekøb. Ifølge inputmag kan agenterne finde produkter, sammenligne priser og gennemføre betalingen, mens brugeren godkender købet. Mastercard forudser, at en ud af ti onlinekøbere vil bruge AI-agenter til køb og betaling i 2030, mens Airbnb melder om begrænset trafik. Virksomheder må gøre produktinformation maskinlæsbar.

      20 signaler fra 14 udgivere

    • Fejltolerante kvantecomputere bliver anvendelige efter 2030

      Kvantecomputere, der kan løse praktiske problemer pålideligt, forventes først efter 2030, men Danmark får tidlig adgang til kraftige maskiner.

      4 signaler fra 2 udgivere

    • AI-agenter udfører cyberangreb med lidt menneskelig styring

      AI-agenter flytter sig fra hjælpeværktøj til udførende i angreb. En AI-udvikler beskriver, hvad den mener er det første dokumenterede cyberangreb i stor skala uden væsentlig menneskelig indgriben, men også at modellen nogle gange fabulerede loginoplysninger. Computerworld peger på, at AI øger tempoet hos både forsvar og angribere, og britiske NCSC venter en voksende kløft mellem sikre og sårbare systemer frem mod 2027.

      6 signaler fra 5 udgivere

    • Overgang til kvantesikker kryptografi frem mod 2035

      EU og nationale myndigheder lægger tidsplaner for at skifte til kvantesikker kryptografi, med kritisk infrastruktur senest i 2030 og de fleste systemer i 2035.

      5 signaler fra 3 udgivere

    • Kvantecomputere kan bryde nuværende kryptering

      En tilstrækkeligt kraftig kvantecomputer vil kunne bryde den offentlige-nøgle-kryptering, som i dag beskytter data og transaktioner.

      3 signaler fra 2 udgivere

    • AI løfter produktiviteten i økonomien

      Kunstig intelligens ventes at øge produktivitetsvæksten over de kommende ti år, men størrelsen og timingen er usikker.

      7 signaler fra 5 udgivere

    • Elnettets kapacitet bremser elektrificeringen

      Efterspørgslen efter tilslutning til elnettet vokser langt hurtigere end nettet udbygges, mens elforbruget ventes mere end fordoblet frem mod 2035.

      56 signaler fra 28 udgivere

    • CO2-fangst og -lagring i fuld skala

      Statsstøttede projekter skal fange og lagre CO2 fra cement, biogas og forsyning, med det største anlæg i drift fra 2030.

      7 signaler fra 5 udgivere

    • Grøn brint og Power-to-X til tung industri og transport

      Grøn brint og PtX-brændstoffer ventes at blive nødvendige, hvor direkte elektrificering er svær, men udbygningen går langsommere end de politiske mål.

      8 signaler fra 5 udgivere

    • Elbilen bliver normalen

      Elbilen er ved at blive det almindelige valg i nybilsalget. Ifølge Bilstatistik har Danmark 750.000 rene elbiler, og Mobility Denmark opgør elbilandelen til 88,4 pct. af nybilsalget. I Europa vokser elbilsalget, med 36% mere end året før. Rækkevidde nævnes dog stadig som fravalgsgrund af halvdelen af dem, der ikke regner med at købe elbil næste gang, og fordelen over diesel næsten forsvinder, når hurtigopladning skal betales.

      52 signaler fra 37 udgivere

    • Tunge køretøjer på el og alternative drivmidler

      Ellastbiler, biogas og brint skal erstatte diesel i tung transport, men tempoet er ulige. ICCT skriver, at Danmark har den højeste andel af nulemissionskøretøjer i segmentet med 80 procent, drevet af konkurrencedygtig totalomkostning. Daimler Trucks melder om fald på 28 procent i salget af elektrificerede køretøjer, og producenterne advarer om, at batteriernes vægt kan koste nyttelast. For vognmænd afhænger omstillingen af økonomi og vægtregler.

      15 signaler fra 12 udgivere

    • Hjemmeladning og smart elpris

      Opladning hjemme styres i stigende grad efter prisen på strøm. FDM peger på timerne mellem midnat og kl. 6 som de billigste, og Mobilsiden.dk viser besparelser ved at lade en intelligent ladeboks time forbruget. ICCT vurderer, at elbiler i 2025 var 33 procent billigere i drift end benzinbiler, så ladetidspunktet bliver en del af bilens økonomi.

      6 signaler fra 4 udgivere

    • Ladeinfrastruktur udbygges

      Ladenettet udbygges, og udbygningen når nu også tung transport. FDM melder om 50.000 offentlige ladere i Danmark, heraf 7.000 lynladere. Tesla har annonceret et ladenetværk til lastbiler i Europa fra 2027 med 21 steder og over 100 MCS-ladepunkter. Det gør elektrisk godstransport lettere at planlægge for virksomheder.

      5 signaler fra 5 udgivere

    • Bilkøb flytter online

      Kunderne researcher i stigende grad online, men selve købet foregår stadig overvejende hos forhandleren. Bain & Company peger på, at ni ud af ti forbrugere globalt fortsat køber offline, og Cox Automotive finder, at 7% købte helt online, mens 63% foretrækker en omnichannel-løsning. Boston Consulting Group ser dog, at mere end 40% af købere på 45 år eller derunder er åbne for at købe uden forudgående besigtigelse.

      3 signaler fra 3 udgivere

    • Batteripriserne falder

      Billigere batterier trækker elbilernes pris ned. ICCT viser et fald i elbilpriser på omkring 18 procent fra 2020 til 2025, mens benzin- og dieselbiler steg. BloombergNEF peger på overkapacitet og skiftet til LFP-batterier, og Stellantis vil fra 2027 skifte til LFP. IEA noterer, at batteripriserne i Kina i 2025 lå 30% under Nordamerika og 35% under Europa.

      4 signaler fra 4 udgivere

    • Elbiler kræver mindre service

      Elbiler kræver mindre vedligehold og har ofte længere garantiperioder, og det presser værkstedernes eftermarked. DI Bilbranchen opgør, at bestanden gik fra cirka 16.000 nyere elbiler i 2020 til mere end 400.000, mens cirka 645.000 nyere benzin- og dieselbiler mangler. Serviceaftaler bliver et vigtigt middel til at fastholde kunderne.

      4 signaler fra 2 udgivere

    • Software og opdateringer over nettet

      Biler opdateres i stigende grad over nettet, og funktioner kan ændres eller fjernes efter købet. Boston Consulting Group skriver, at efterspørgslen efter opdateringer over nettet er ved at blive en selvfølge, og FN-reglerne R155 og R156 stiller krav til cybersikkerhed og softwareopdateringer. FDM peger på, at seks førerassistentsystemer deaktiveres permanent. Det rejser spørgsmål om ansvar for bilens funktioner efter salget.

      5 signaler fra 5 udgivere

    • Selvkørende teknologi og førerassistance

      Førerassistance og selvkørende teknologi ændrer reparationer, ansvar og forretningsmodeller. WeRide planlægger sammen med GreenMobility kommercielle tjenester i Danmark i første halvår af 2027, og der kører allerede faste transporter mellem lagre tilhørende samme virksomhed. DI Bilbranchen nævner seks pct. færre takserede bilskader i første halvår af 2025. Det kan ændre værkstedernes grundlag.

      6 signaler fra 6 udgivere

    • AI finder sårbarheder hurtigere, end de bliver lukket

      AI-modeller finder fejl, der har ligget i koden i årevis, og hjælper også angriberne, så opdateringer skal installeres langt hurtigere end før.

      8 signaler fra 5 udgivere

    • Angreb rammer maskiner og driftsanlæg

      Hackere går efter styringen af køling, produktion og bygninger, så et angreb kan ødelægge varer og standse driften, ikke kun lække data.

      24 signaler fra 8 udgivere

    • Lækkede persondata svækker identitetskontrollen

      Store læk af CPR-numre, navne og adresser gør det lettere at udgive sig for andre, så virksomheder ikke længere kan bekræfte en kundes identitet med de oplysninger alene.

      11 signaler fra 11 udgivere

    • Geotermi afprøves som grundlast i fjernvarmen

      Et geotermianlæg i Aarhus er i drift med positive første erfaringer, og når alle tre planlagte anlæg er etableret, forventes de at dække op mod 20 procent af Aarhus' fjernvarmebehov og bidrage til at udfase træpiller. Ingeniøren nævner et potentiale på omkring 15 procent af Danmarks varmebehov på sigt, mens udvikleren Innargi selv vurderede 30 procent af fjernvarmen i 2040.

      4 signaler fra 3 udgivere

    • Batterier står bagerst i køen til elnettet, selvom de kan aflaste det

      Batterier kan aflaste nettet, og en analyse fra Dansk Erhverv og EA Energianalyse om mere VE og batterier peger på besparelser på elregningen op mod 2,8 mia. kr. om året. Med akutplanen ender batterier dog bagerst i køen, og Energinet vurderer, at det ser svært ud at give fuld netadgang til projekter i kategori 3 og 4; i stedet vil Energinet udvikle netvenlige løsninger som fleksibelt forbrug og begrænset netadgang.

      5 signaler fra 3 udgivere

    • Kobbernettet i Danmark udfases central for central og skal være væk inden 2030

      Kobbernettet udfases én central ad gangen og skal ifølge Ældre Sagen være væk i hele Danmark inden 2030. Da Virum-centralen lukkede, skulle 3260 adresser finde en ny forbindelse, og TDC NETs omsætning fra fastnettelefoni faldt 20% i første halvår. Telenor Norge slukkede kobbernettet ved udgangen af 2022, og Telia lukker hele det svenske kobbernet i november 2026.

      6 signaler fra 5 udgivere

    • Alarmer, elevatortelefoner og telemetri på kobberlinjer skal flyttes til nyere net

      Elevatortelefoner, alarmanlæg, brandalarmer og telemetri på kobberforbindelser holder op med at virke, når nettet lukker, medmindre de flyttes til en ny forbindelse. I Storbritannien advarer Openreach om det samme, og en leverandør peger på, at vandforsyninger med alarmer, SCADA og telemetri på analoge linjer kan miste forbindelsen til pumpestationer og renseanlæg. Lukningen af 2G rammer de samme typer udstyr.

      6 signaler fra 5 udgivere

    • Satellit direkte til mobilen er på vej i Europa, hvor mastenettet ikke rækker

      Deutsche Telekom vil lade smartphones skifte automatisk til Starlink, når mobilsignalet forsvinder, og CK Hutchison, der har et datterselskab i Danmark, samarbejder med Satellite Connect Europe. Kommissionen kalder 2 GHz-båndet ideelt til direct-to-device i områder uden jordbaseret dækning.

      5 signaler fra 5 udgivere

    • Forsyninger og myndigheder begynder at bruge satellit som reserveforbindelse

      Space Norway har lanceret en satellitbaseret backup til forsyningsselskaber og myndigheder, Estlands 79 kommuner tester Starlink som kriseforbindelse, og det tyske transmissionsselskab Amprion udvider sin satellitforbindelse som alternativ rute til de jordbaserede net. Deutsche Telekom sælger Starlink som redundans til virksomheder og offentlige myndigheder.

      4 signaler fra 4 udgivere

    • Sensorer, målere og andet IoT kan forbindes via satellit, hvor mobilnettet ikke dækker

      Satellitter efter 3GPP-standarden lader kompatible NB-IoT-enheder skifte mellem mobilnet og satellit, og ifølge Counterpoint, citeret af DROAM News, ventes over 80 mio. satellit-IoT-forbindelser globalt i 2032 mod ca. 8 mio. i 2025. GSA peger på, at lange udskiftningscykler og få kompatible enheder bremser udbredelsen.

      5 signaler fra 5 udgivere

    • 2G-nettet lukkes, og IoT-enheder og andet opkoblet udstyr skal flyttes til nyere net

      Telenor var den første danske mobiloperatør med en slutdato for 2G, Orange slukker 2G helt i Frankrigs fastland, og O2 begynder at slukke 2G i Storbritannien i sommeren 2029, hvor IoT-brugere skal handle inden. Den svenske 2G- og 3G-lukning ramte især bilbranchen, kommuner og regioner, sundhedssektoren og energisektoren, fordi de er afhængige af opkoblet udstyr. Kobbernettets lukning rammer de samme typer udstyr.

      4 signaler fra 4 udgivere

    • Hotelkoncepter med selvbetjent check-in og minimal bemanding bygges i København

      Arp-Hansens Next House Copenhagen har ingen traditionel reception, men digital check-in og check-ud, og Citybox bygger sit hotel på Islands Brygge efter et koncept med digitale selvbetjeningsløsninger, hvor gæsterne selv scanner deres ID ved en selvbetjent terminal. Kilderne er mest virksomhedernes egne, så udbredelsen er ikke dokumenteret.

      4 signaler fra 3 udgivere

    • Formodet AI-genererede masseaktindsigter rammer myndigheder og forsyningsselskaber

      Fjernvarmeselskaber, vandværker, kommuner og mindst 50 uddannelsesinstitutioner har modtaget en unormal mængde enslydende aktindsigter, som vurderes at være skabt af AI, og som bl.a. spørger til domme, journalplaner og sagssystemer. Det kan blive en ny belastning for offentlige og offentligt ejede organisationer; om det er en vedvarende udvikling eller én kampagne, er endnu uafklaret.

      8 signaler fra 7 udgivere

    • Fast trådløst bredbånd via mobilnettet udbydes og vokser som alternativ til kobber og delvis fiber

      Fast trådløst bredbånd (FWA) voksede tydeligt i Sverige i 2025 ifølge den svenske tilsynsmyndighed PTS (uden tal i signalet). I Storbritannien lancerer Vodafone 5G-bredbånd til yderligere 3,7 mio. hjem med kobber eller delvis fiber, og Three sænker prisen på ubegrænset 5G-hjemmebredbånd til 15 pund om måneden; begge hører til VodafoneThree. Signalerne viser udbud, prispres og vækst i hjemmebredbånd, ikke at fiber taber kunder. Der er endnu ingen danske signaler, og effekten på fibers tilslutningsgrad er uafklaret (se fibernet-tilslutningsgrad og eu-kobberlukning-dna).

      3 signaler fra 2 udgivere

    • Mange små og mellemstore virksomheder mangler basal it-sikkerhed og cyberforsikring

      Ifølge Styrelsen for Samfundssikkerhed halter 40 procent af de små og mellemstore virksomheder bagefter på basal it-sikkerhed. Ifølge Forsikring & Pension tegnes cyberforsikring kun af mellem 10-20 procent af mindre virksomheder, mens antallet af anmeldte angreb ser ud til at kunne blive højere i 2026 end i 2024 og 2025.

      6 signaler fra 5 udgivere

    • Cyberangreb rammer danske universiteter, virksomheder og deres leverandører i tæt rækkefølge

      Danske medier beskriver i oktober og november en række cyberangreb mod DTU, Aarhus Universitet, Københavns Universitet, UCL, it-leverandøren Mailmak, Femern-hovedentreprenøren og Novo. Nogle rammer persondata, andre driften, og i flere tilfælde var angriberne inde i længere tid, før de blev opdaget.

      19 signaler fra 12 udgivere

    • Datacenterfirmaer sikrer egen strøm, fordi nettilslutning kan tage år

      Ifølge en AWS-chef kan nettilslutning i Europa tage op til syv år, mens et datacenter kan udvikles på omkring to år. Medier beskriver, at datacenterfirmaer køber brugte gasturbiner og tegner direkte strømaftaler, og at projekter i Rumænien overvejer egen vedvarende produktion og batterier med nettet som backup. Belægget er foreløbig udenlandsk.

      10 signaler fra 10 udgivere

    • Elbiler kan levere strøm tilbage til elnettet (vehicle-to-grid)

      Renault og EDF har meldt et vehicle-to-grid-tilbud ud til 2027, hvor kvalificerede elbiler kan sende strøm fra batteriet tilbage til nettet, mens de er tilsluttet en ladestation, og en pilot i Massachusetts betaler elbilejere for at sende strøm tilbage. ICCT fremskriver for Frankrig, at styret opladning i 2040 kan sænke spidsbelastningen med 6%, og 9% med dobbeltrettet V2G, og mindske behovet for forstærkning af ledninger og transformere med anslået 23% og 37%. Belægget er udenlandsk.

      3 signaler fra 3 udgivere

    • AI skriver og screener ansøgninger, og ansøgningsbrevet bliver et mindre sikkert signal i rekrutteringen

      Ansøgninger bliver ifølge Dansk Erhverv skrevet, screenet og i stigende grad vurderet af kunstig intelligens. Norsk forskning fra NHH viser, at mange arbejdsgivere ikke længere lægger vægt på ansøgningsbrevet, og Jobindex kalder ansøgningen et mindre sikkert signal for kandidatens engagement.

      3 signaler fra 3 udgivere

    • Lagre og distributionscentre automatiseres med robotter

      Flere lagre automatiserer pluk og håndtering med robotter: Ahlsell har et fuldautomatisk lager i Billund med 90 robotter, og Søstrene Grene automatiserer for at mindske afhængigheden af sæsonarbejdere i spidsbelastninger. I nordamerikanske lagre tager robotterne især de opgaver, der er sværest at bemande, men robotinvesteringerne har ikke givet færre ledige stillinger.

      4 signaler fra 3 udgivere

    Økonomi

    • Mangel på kvalificeret arbejdskraft

      Manglen på kvalificeret arbejdskraft ser ud til at være strukturel. Euronews peger på demografi, kompetencemismatch og begrænset mobilitet, og Dansk Erhverv forventer, at 74 ud af 98 kommuner får færre indbyggere i den arbejdsdygtige alder frem mod 2050. Ifølge Via Ritzau ender hver tredje rekruttering af smede, industriteknikere og automekanikere uden en ny ansat, og Horesta melder, at 23 pct. af virksomhederne mangler arbejdskraft.

      18 signaler fra 10 udgivere

    • Renten stiger igen

      Centralbankerne strammer igen. Danmarks Nationalbank satte med virkning fra 11. september 2026 sine renter op med 0,25 procentpoint, efter at ECB havde hævet sin rente. ECB begrunder det med inflationspres fra konflikten i Mellemøsten, og Nationalbanken ser opadrettede risici for inflationen. Det kan gøre finansiering dyrere for virksomheder.

      7 signaler fra 5 udgivere

    • Lønpres og stigende omkostninger

      Lønninger og andre omkostninger kan stige hurtigere end tidligere, men kilderne er uenige om presset. Danmarks Statistik måler en årlig lønudvikling på 3,2 pct., og Nationalbanken vurderer, at der kun er begrænset ledig kapacitet til at øge produktionen uden at skubbe til lønstigningerne og inflationen. Samtidig ser den ikke tegn på øget løn- og prispres. Virksomhederne må følge omkostningerne tæt.

      3 signaler fra 2 udgivere

    • Adgang til kapital for mindre virksomheder

      Adgangen til finansiering strammes for mindre virksomheder. ECB melder om lavere udlånstilgængelighed i tredje kvartal af 2026, og for SMV'er er den faldende, mens den stiger for store virksomheder. DI viser, at 71 pct. af virksomheder med færre end 20 ansatte fik dækket deres finansieringsbehov mod 86 pct. i en større gruppe. Dansk Erhverv peger desuden på forslag om at forkorte betalingsfristen for moms til 20 dage.

      7 signaler fra 6 udgivere

    • Forbrugerne holder igen

      Husholdningerne er forsigtige med større indkøb. Danmarks Statistiks forbrugertillidsindikator viser, at forbrugerne vurderer, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder. For detailhandel og varige forbrugsgoder betyder det afdæmpet efterspørgsel.

      6 signaler fra 3 udgivere

    • Forsyningskæder flyttes tættere på

      Virksomheder flytter indkøb og produktion tættere på eller til venligtsindede lande, men kilderne er uenige om tempoet. DI Handel hører oftere om nearshoring og friendshoring, og Reshoring Initiative fandt, at 36% af producenterne havde flyttet hjem eller var i gang. Oxford Economics finder derimod, at EU-virksomheder ikke har ændret vaner væsentligt.

      9 signaler fra 9 udgivere

    • Flere konkurser i udsatte brancher

      Konkurserne rammer især brancher under pres, men signalerne peger ikke samme vej. Danmarks Statistik opgør 2.376 konkurser i aktive virksomheder i hele 2025 mod 2.491 i 2024, og 12.201 tabte fuldtidsjob mod 12.110. Den konkursramte omsætning voksede i 2025. Antallet af konkurser alene fortæller derfor ikke hele billedet af presset på udsatte brancher.

      3 signaler fra 2 udgivere

    • Svingende og høje elpriser

      Elprisen svinger mere og ligger i perioder højere end før. Dansk Fjernvarme peger på vindstille vejr og lav solproduktion, som øger behovet for strøm fra dyrere gaskraftværker, og Via Ritzau sammenligner med energikrisen i 2022. Stigende energipriser og afgifter er danskernes største boligbekymring. Virksomheder med stort elforbrug får sværere ved at forudse driftsomkostningerne.

      24 signaler fra 13 udgivere

    • AI skal frigøre 30.000 offentlige årsværk frem mod 2035

      Regering, KL og Danske Regioner har som mål, at kunstig intelligens frigør arbejdstid svarende til mindst 30.000 årsværk i den offentlige sektor frem mod 2035.

      9 signaler fra 5 udgivere

    • Ubalance for STEM-uddannede vokser frem mod 2040

      IDA fremskriver, at efterspørgslen efter ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i stigende grad vil overstige udbuddet frem mod 2040.

      3 signaler fra 3 udgivere

    • Oprustning skaber ordrer til dansk erhvervsliv

      De øgede forsvarsudgifter giver ordrer til både forsvarsvirksomheder og leverandører inden for industri, byggeri, it og service.

      9 signaler fra 8 udgivere

    • Forsvarsudgifterne stiger mod Nato-målet i 2035

      Nato-landene har forpligtet sig til at bruge 5 pct. af BNP på forsvar og sikkerhed i 2035, heraf 3,5 pct. på kerneforsvar.

      4 signaler fra 4 udgivere

    • Mange ejerledede virksomheder skal skifte ejer

      En stor gruppe ejerledere når pensionsalderen, og knap 40.000 ejerledede virksomheder står over for et ejerskifte inden for ti år.

      4 signaler fra 2 udgivere

    • Pensionsformuen vokser og bliver en større kilde til erhvervskapital

      Det opsparingsbaserede pensionssystem modnes frem mod 2050, og pensionskapitalen bliver en stadig større investor i aktier, unoterede aktiver og ejendomme.

      6 signaler fra 5 udgivere

    • Kinesisk overkapacitet presser europæiske producenter

      Kinesisk overproduktion af fx elbiler, batterier, solceller og vindmøllekomponenter søger mod EU, når andre markeder lukker.

      8 signaler fra 7 udgivere

    • Klimaafgift på husdyr og landbrugsjord

      Landbruget får en CO2e-afgift på husdyr fra 2030, der stiger frem mod 2035, samt afgifter på lavbundsjord og landbrugskalk.

      4 signaler fra 3 udgivere

    • Firmabilen er elektrisk

      Erhvervene halter stadig lidt efter privatmarkedet, men elbilen vinder frem i firmabilparken. Leasing fylder meget: Danmarks Statistik opgør, at 84,6 pct. af erhvervenes nye biler var leaset i 2025. Europa-Kommissionens linje åbner samtidig for, at hybrider og forbrændingsbiler kan spille en rolle efter 2035, så valget af drivlinje er ikke fastlåst.

      3 signaler fra 2 udgivere

    • Brugtmarkedet for elbiler modnes

      Brugtmarkedet modnes, men kilderne peger i forskellige retninger. Danmarks Statistik opgør, at importerede brugte elbiler udgjorde 28,5 pct. af tilgangen i september 2026 mod 36,2 pct. i september 2025, og FDM advarer om massivt værditab ved salg. Batteriets tilstand er afgørende: Boosted.dk beskriver frygt for skjulte skader, mens en Ford-analyse viser 92% kapacitet efter fem år.

      17 signaler fra 15 udgivere

    • Privatleasing vinder over køb

      Privatleasing udgør en betydelig del af nybilsalget. Ifølge Danmarks Statistik blev 56,6 pct. af de nye biler i 2025 registreret til leasing, mod 58,1 i 2024, og privatleasing udgjorde 38,5 pct. af husholdningernes tilgang af nye biler. Der afsættes årligt 150 millioner kroner til en tilskudsordning til leasing af elbiler i 2028 til 2030, og Folketinget behandler et forslag om visse udbydere af leasing af motorkøretøjer.

      3 signaler fra 3 udgivere

    • Producenter sælger direkte

      Producenter sælger online direkte til kunden uden om forhandleren.

      3 signaler fra 3 udgivere

    • Fokus på totalomkostninger

      Driftsudgifter fylder mere i valget af bil end købsprisen alene. ICCT viser, at elbiler i Europa i 2025 i gennemsnit var 33 procent billigere i drift end benzinbiler, og 28 procent billigere selv ved udelukkende offentlig opladning. Samtidig faldt elbilpriserne med omkring 18 procent fra 2020 til 2025, og Mobilsiden.dk regner med strømudgifter ned til 15-20 øre pr. kilometer.

      4 signaler fra 2 udgivere

    • Kinesiske bilmærker vinder frem

      Kinesiske bilmærker vinder andele i Europa og Danmark med prisstærke biler. FDM skriver, at de i Danmark steg fra 4,0 pct. af personbilssalget i de første otte måneder af 2024 til 5,5 pct. i 2025, trods EU's straftold. AlixPartners peger på produktionsomkostninger på omkring 133.000 kroner mod 207.000 kroner for en tilsvarende europæisk bil.

      62 signaler fra 39 udgivere

    • Højere bilpriser og inflation

      Prisniveauet på biler påvirkes af inflation og afgifter. Danmarks Statistik opgjorde forbrugerprisstigningen til 2,2 pct., og hovedgruppen transport bidrog mest. Nationalbanken og ECB peger på energipriser og konflikten i Mellemøsten som drivkræfter. Samtidig bliver populære elbiler billigere ifølge Mobilsiden, mens FDM advarer om massivt værditab ved salg af den gamle bil, så kilderne trækker i forskellig retning.

      6 signaler fra 6 udgivere

    • Usikre restværdier presser leasing

      Hurtige prisfald på elbiler gør restværdien til leasingens største risiko. IEA oplyser, at elbilernes restværdiandel i fem markeder faldt fra omkring 50% i 2022 til 35% i 2025, mens FDM peger på et massivt værditab for den, der sælger en brugt elbil. Mobilsiden registrerer også færre annoncerede brugte elbiler. For leasingselskaber og bilkøbere bliver prissætningen af brugte biler mere usikker.

      4 signaler fra 3 udgivere

    • Kæder og investorer bygger, køber og opgraderer hoteller

      Hotelkæder og ejendomsinvestorer bygger nye hoteller, blandt andet ved Københavns Lufthavn og i Aarhus, køber eksisterende hoteller og opgraderer værelser.

      11 signaler fra 5 udgivere

    • Ny overnatningskapacitet skal ligge uden for Københavns centrum og i provinsen

      Københavns hotelstop vil omfatte knap halvdelen af Indre Bys omkring 60 hoteller, og kommunen vil have flere hoteller uden for Indre By, mens destinationer som Jyllands østkyst sigter mod omkring 2,5 mio. flere overnatninger frem mod 2030. Væksten i overnatningskapacitet flytter dermed fra storbyens centrum mod yderkvarterer og provins.

      4 signaler fra 2 udgivere

    • Regeringen vil forkorte momsfristen for små virksomheder, mens sene betalinger koster tid

      Regeringen vil forkorte momsfristen til 20 dage, så små selskaber skal betale moms op mod 40 dage tidligere; forslaget er ikke vedtaget. SMVdanmark opgør samtidig tidsomkostningen ved at følge op på kunder, der betaler for sent, til 12 mia. kr. om året. Tilsammen kan det belaste små virksomheders likviditet (se også kapitaladgang og konkurser).

      10 signaler fra 4 udgivere

    • Udenlandske gæster sætter rekorder i dansk turisme, men belægget er endnu tyndt

      Hotellerne satte sommerrekord med 7,4 mio. overnatninger, udenlandske gæster stod for godt 3,4 millioner campingovernatninger, og amerikanske turistovernatninger steg 11 pct. Udviklingen er ikke entydig, og signalerne kommer indtil videre via Horesta, så trenden følges med uafhængige kilder som Danmarks Statistik og VisitDenmark. Bliver branchen mere afhængig af internationale rejsestrømme, kan den svinge med geopolitisk uro.

      10 signaler fra 7 udgivere

    • Fjernvarmeprojekter stopper, fordi økonomien ikke længere hænger sammen

      Fjernvarmeselskaber opgiver eller udskyder projekter, fordi tilslutningen svigter, anlægsarbejde og materialer er blevet dyrere, og reguleringen spænder ben. Hillerød Forsyning opgiver fem byområder, hvor økonomien ikke hang sammen selv med 90 procent tilslutning, og KL vurderer, at omkring 30.000 husstande i projektområder ikke kan forsynes med den nuværende regulering.

      7 signaler fra 4 udgivere

    • Begrænset og fleksibel netadgang bliver en vej ind på et fuldt elnet

      Energinet har sendt produkter i høring, hvor producenter accepterer at blive begrænset, når nettet er presset, og til gengæld slipper for tilslutningsbetalingen. Udvalgte eksisterende kunder tilbydes begrænset netadgang mod en billigere tarif, og ifølge ministeren kan datacentre, der kan kobles af nettet ved høj belastning, rykke frem i køen. Fleksibilitet kan dermed blive en adgangsbillet til elnettet.

      5 signaler fra 3 udgivere

    • Udbygningen af elnettet koster over 100 mia. kr., og tarifferne bliver et konkurrencespørgsmål

      Energinet investerer over 100 mia. kr. i at udbygge elnettet, og netselskaberne får via et grønt tillæg bedre muligheder for at investere, før behovet opstår. Dansk Erhverv understreger, at stabile tariffer er en forudsætning for virksomheders konkurrenceevne.

      12 signaler fra 11 udgivere

    • Fibernet samles hos færre, større ejere, men konkurrencemyndighederne sætter grænser

      Telenor køber vestnorske Enivest for 2,5 mia. NOK, fordi det norske fibermarked er fragmenteret, og britiske CityFibre har fået 900 mio. pund til at opkøbe mindre fibernet. Norlys' køb af Ewii Fibernet blev kun godkendt med vilkår, og den britiske CMA sår tvivl om en større fiberhandel.

      4 signaler fra 4 udgivere

    • Europæisk fiber går fra udrulning til drift, og långivere ser skarpere på tilslutningsgraden

      Europæisk fiber går ind i en mere moden fase, hvor refinansiering erstatter nyudrulning, og långivere ser skarpere på tilslutningsgrad og omkostningseffektivitet. Londons G.Network nåede kun 25.000 kunder, og kreditorerne venter nedskrivninger.

      4 signaler fra 4 udgivere

    • København satser på mødeturisme og på at få erhvervsturister til at forlænge opholdet

      København er kommet i top 10 på ICCA's rangliste over internationale foreningsmøder, og kommunen betaler for at markedsføre byen over for erhvervsturister, så de også forlænger opholdet som ferieturister. Ifølge Turisme.nu stod erhvervs- og mødeturismen i 2025 for 12 pct. af overnatningerne i Danmark, men 24 pct. af turismeomsætningen.

      4 signaler fra 4 udgivere

    • Booking.coms greb om hotellernes distribution udfordres af EU-regler, søgsmål og nye platforme

      Booking.com har ifølge HORESTA en markedsandel på ca. 60 procent i EØS, men under DMA kan hoteller nu frit sætte priser og vilkår uden for platformen, også i deres egen direkte salgskanal. 18.135 hoteller deltager i et søgsmål mod Booking.com, og ifølge Airbnb selv sælger platformen nu også boutique- og uafhængige hoteller.

      10 signaler fra 4 udgivere

    • Internationale hotelbrands kommer ind i Danmark via franchiseaftaler med nordiske operatører

      Scandic skal drive et Hilton-hotel med 284 værelser ved Københavns Lufthavn under en franchiseaftale, og Core Hospitality er blevet Marriotts største franchisetager i Norden ved at konvertere Zleep-hotellerne. Uafhængige hoteller udgør dog stadig 65% af hotellerne i Norden, og franchising er ifølge Skift stadig underudviklet.

      3 signaler fra 3 udgivere

    • Boligpriser og udbud udvikler sig forskelligt mellem byer og landsdele

      Lejlighedspriserne i Aarhus er ifølge Ritzau steget med 23 procent på et år på grund af lavt udbud og stor efterspørgsel, mens København er den eneste større by, hvor priserne på ejerlejligheder falder. Udbuddet af huse er 26,2 pct. højere i København by, men lavere i hele Jylland, mens Euroinvestor skriver, at priserne i udvalgte kommuner omkring København er steget over 30 pct. på to år. Billedet er altså ikke én retning, og observationerne dækker kun oktober og november.

      10 signaler fra 6 udgivere

    • Geopolitiske forstyrrelser i olie- og søruter presser brændstof- og fragtpriserne op

      Krigen i Mellemøsten og forstyrrelserne i Hormuzstrædet er det aktuelle eksempel: brændstofomkostningerne er steget omkring 20% og fragtpriserne omkring 15%, siden krigen i Iran begyndte, og Kommissionen venter et stramt dieselmarked langt ind i 2027. Green Power Denmark opgør, at danske husholdninger og virksomheder har betalt 13 milliarder kroner mere for energi, end hvis Hormuzstrædet var åbent, og ICCT opgør europæernes ekstra regning for olieimport til 46 mia. euro mellem marts og august 2026; begge er beregnede opgørelser. Færger, krydstogtrederier, lufthavne og vognmænd melder om højere brændstofomkostninger.

      25 signaler fra 21 udgivere

    • Ledigheden stiger svagt, mens manglen på medarbejdere aftager

      AKU-ledigheden var 7,5 pct. af arbejdsstyrken i første kvartal 2026 ifølge Danmarks Statistik, en stigning på 0,8 procentpoint i forhold til samme kvartal året før. STAR's ledighedsindikator peger på en stigning på 300 fuldtidspersoner fra september til oktober 2026, og DI beskriver, at manglen på medarbejdere har været aftagende. Trenden er en konjunkturel nuancering af den strukturelle mangel på arbejdskraft.

      3 signaler fra 3 udgivere

    • Vandledninger fornyes i et langsomt tempo

      Ifølge Via Ritzau var de opgravede vandledninger i gennemsnit 56 år gamle mod en forventet levetid på 75 år, og den årlige fornyelsesgrad var 0,54 procent i 2024; med det nuværende tempo vil det tage 143 år at udskifte det samlede danske drikkevandsnet. Et udenlandsk eksempel på samme problem i fjernvarmen: i Sofia er kravet om at udskifte 33 km rør systematisk ikke opfyldt ifølge Fakti.bg.

      4 signaler fra 2 udgivere

    • Selskabsskatten sænkes fra 22 til 19 procent, men ikke for finanssektoren

      Skatteaftalen sænker selskabsskatten med tre procentpoint fra 22 til 19 procent, hvilket DI glæder sig over og kalder den første sænkelse siden 2016; Dansk Erhverv hilser den også velkommen. Den finansielle sektors sats fastholdes på 26 procent. Ifølge Via Ritzau finansieres lettelserne blandt andet ved at afskaffe merfradraget for forskning og udvikling, og ifølge IT-Branchen afskaffes erhvervsstøtte for cirka tre milliarder kroner.

      5 signaler fra 3 udgivere

    • Klimastøtten til de små østater er lav, og halvdelen gives som lån

      Ifølge en analyse fra Oxfam og CARE fik de små østater kun 2,9 procent af de rige landes offentlige klimastøtte i 2021-2022, og halvdelen kom som lån. Værtsembedsmænd for COP31 fremhæver behovet for gavebaseret finansiering frem for gældstunge lån, og Altinget skriver, at fonden for tab og skader er akut underfinansieret.

      4 signaler fra 3 udgivere

    • Beslutningstagere vil have europæisk producerede battericeller, og Bruegel anslår højere omkostninger

      Ifølge InsideEVs vil beslutningstagere have flere af Europas elbilbatterier produceret lokalt for at sikre job og mindske afhængigheden af Kina, men batterierne er dyrere at producere, og nogen skal dække forskellen. Bruegel har ifølge DigitalToday anslået, at krav om EU-producerede battericeller vil hæve produktionsomkostningerne til 85 euro pr. kWh fra 50 euro; det er ét estimat, og kravet er ikke vedtaget.

      3 signaler fra 3 udgivere

    • Omkostningsdrevne fragtrater presser vognmændenes marginer

      I europæisk vejtransport stiger fragtraterne drevet af omkostninger frem for efterspørgsel, ifølge benchmarken fra Ti, Upply og IRU for andet og tredje kvartal: godsmængderne på de vigtigste ruter faldt 4.5% i kvartalet, og på flere ruter steg spotraterne langt mindre end omkostningerne, så vognmændenes marginer presses. Konkurserne ligger over 2022-niveauet i Holland, Frankrig og Belgien. Mange vareejere og vognmænd søger indeksregulerede fragtaftaler. Brændstofprisernes årsager hører under 'mellemoesten-braendstof-fragtpriser'.

      4 signaler fra 2 udgivere

    Miljø og klima

    • Cirkulær økonomi og ressourceknaphed

      Cirkulær økonomi får større regulatorisk vægt, men omsætningen til praksis halter. DI peger på, at mange virksomheder ser potentiale, men har svært ved at gøre ambitionerne konkrete. EU's regler om udvidet producentansvar for tekstiler og fodtøj skal implementeres i Danmark, og en national handlingsplan for tekstiler samler ni initiativer. Samtidig voksede materialeforbruget til 143 mio. ton i 2024, en stigning på 10 pct. siden 2015.

      4 signaler fra 4 udgivere

    • Ekstremvejr kræver klimatilpasning

      Skybrud, stormflod og hedebølger kræver investeringer i at beskytte bygninger og drift. DMI peger på højere hav og risiko for stormflod, mere intense skybrud og varmere nætter i byerne, og Realdania skriver, at behovet for at beskytte boliger og virksomheder vokser. EU-Kommissionen peger på, at klimaskader kostede EU mere end 200 mia. euro i 2022-2025. Boliger og virksomheder står over for behov for beskyttelse.

      8 signaler fra 5 udgivere

    • Datacentre lægger beslag på en voksende del af elnettet

      Udbygningen af datacentre i Danmark forventes at øge elforbruget markant frem mod slutningen af 2030'erne.

      22 signaler fra 19 udgivere

    • Emballagekrav skærpes trinvist frem mod 2040

      EU's emballageforordning gælder fra august 2026 og skærper trinvist kravene til genanvendelighed, genanvendt indhold og genbrug i 2030, 2035 og 2040.

      9 signaler fra 5 udgivere

    • 250.000 hektar ny skov frem mod 2045

      En stor del af landbrugsjorden skal omlægges til skov og natur frem mod 2045, men tempoet er indtil videre lavt.

      4 signaler fra 4 udgivere

    • Kamp om batterier og kritiske råstoffer

      Adgangen til kritiske råstoffer og batterier bliver i stigende grad et geopolitisk spørgsmål. India Today skriver, at Kina kontrollerer omkring 65 procent af raffineringskapaciteten for lithiumkemikalier i batterikvalitet, og EU importerede ifølge European Electronics Manufacturers Association omkring 98% af sine sjældne jordarter fra Kina. Indien har forbudt eksport af black mass fra batterier.

      12 signaler fra 12 udgivere

    • Batterigenbrug og cirkulær økonomi

      Krav til genanvendelse af batterier gør brugte batterier til en ressource. Siden februar 2024 er det lovpligtigt at genanvende højspændingsbatterier fra elbiler solgt i EU, og fra 18. januar 2027 skal alle nye elbiler have et batteripas. Forordningen sætter et mål om mindst 50 procent genanvendt lithium ved udgangen af 2027, som hæves til 80 procent i 2031. EU støtter desuden projekter for lithium, nikkel, kobolt, mangan og grafit.

      3 signaler fra 3 udgivere

    • Forurenet grundvand presser drikkevandet

      Rester af pesticider, PFAS og naturligt forekommende stoffer som arsen findes i flere boringer, så vandværker må lukke boringer, rense vandet mere eller slå sig sammen.

      19 signaler fra 10 udgivere

    • Varmepumper vinder frem i opvarmningen, mens støtten omprioriteres

      Salget af vandbårne varmepumper steg 34 procent i tredje kvartal, og et fjernvarmeværk bygger varmepumpe efter en varslet stigning i biogasprisen. Regeringen vil omprioritere støtterammen på 185 mio. kr. om året i 2027-2029, så tempoet er usikkert; trenden handler om skiftet af opvarmningskilde, ikke om elnettet eller elprisen.

      11 signaler fra 8 udgivere

    • Overskudsvarme fra industri og datacentre bruges i fjernvarmen, men kun få leverer endnu

      NLMK DanSteel dækker en fjerdedel af Halsnæs Forsynings produktion i Frederiksværk, Fjernvarme Fyn skal genvinde 215.000 MWh fra Metas datacenter, og ophævelsen af prisloftet på overskudsvarme har åbnet for en aftale om datacentervarme i Holbæk. Blot fire ud af cirka 50 datacentre udnytter dog overskudsvarmen ifølge Energistyrelsen.

      8 signaler fra 7 udgivere

    • Hedebølger i Sydeuropa kan flytte sommerturister mod Danmark og Norden

      I en ny undersøgelse svarer 3 ud af 10 danskere, der rejser udenlands i sommerferien, at de ikke vil eller overvejer at droppe Sydeuropa næste år, og franske søgninger efter hotelværelser i København steg 246 procent efter den første hedebølge i Frankrig. Forskere advarer dog om, at der endnu ikke ses en tydelig varmerelateret forskydning i turiststrømmene.

      5 signaler fra 4 udgivere

    • Bindende EU-mål om mindre madspild omfatter også restauranter, hoteller og foodservice

      Affaldsdirektivet giver et nationalt mål om 30 procent mindre madspild pr. indbygger i detailhandel, restauranter, foodservice og husholdninger sammenlignet med gennemsnittet for 2021-2023, og Danmark skal have indført det senest 17. juni 2027. Målet gælder Danmark som helhed og er ikke et reduktionskrav til den enkelte virksomhed, men tiltagene omfatter udtrykkeligt hoteller og restauranter.

      5 signaler fra 5 udgivere

    • Hoteller, der markedsfører sig som grønne, skal kunne dokumentere det, og flere vælger certificering

      Hoteller, der markedsfører deres miljøindsats, skal ifølge Europa-Kommissionen have verificerbar dokumentation bag hvert udsagn, fx EU-miljømærket, en anerkendt certificering eller dokumenterede præstationsdata. Green Key voksede globalt med mere end 25 procent i 2025, og alle Core Hospitality-hoteller er nu Green Key-certificerede.

      3 signaler fra 3 udgivere

    • Biometanproduktionen vokser, mens forbruget af fossil naturgas ventes at falde

      Energinet skriver, at produktionen af biometan vokser, mens forbruget af fossil naturgas forventes at falde. Ifølge Biogas Danmark erstattede biogas i oktober naturgas for 15 mio. kr. om dagen. DI skriver, at biogas for mange virksomheder med et stort energiforbrug er den eneste realistiske vej til en grønnere produktion.

      5 signaler fra 2 udgivere

    • Insektbårne sygdomme som vestnilfeber og dengue smitter lokalt i Europa

      ECDC har ifølge Statens Serum Institut registreret 1.965 lokalt erhvervede tilfælde af vestnilfeber hos mennesker i 20 europæiske lande frem til 21. oktober, og SSI beskriver, at vestnilfeber når nye områder nordpå. Italien havde ved udgangen af oktober 2026 rapporteret 76 lokalt erhvervede denguetilfælde og Frankrig otte, og Europa har fået sit første menneskelige tilfælde af Shamonda-virus.

      4 signaler fra 4 udgivere

    • Landbrug, luftfart og færre lavbundsprojekter udfordrer Danmarks 2030-klimamål

      Ifølge Green Power Denmark ventes landbrugets bindende mål om at reducere udledningen med 55-65 procent i 2030 ikke nået, og ifølge en beregning fra Concito, gengivet af Altinget, gennemføres der markant færre lavbundsprojekter end ventet, et betydeligt tilbageskridt for 2030-målet. Altinget peger desuden på, at luftfartens andel af transportens udledninger er steget fra otte procent i 1990 til 13,5 procent i 2024, så andre transportsektorer skal reducere mere, hvis luftfarten ikke gør.

      4 signaler fra 2 udgivere

    Politik og regulering

    • AI-forordningen stiller krav til virksomheder

      EU's AI-forordning indføres trinvist og stiller krav til både mærkning og højrisiko-systemer. Fra 2. august 2026 skal virksomheder oplyse, hvis offentliggjort billed-, lyd- eller videoindhold er en deepfake, og reglerne for højrisiko-systemer, blandt andet inden for biometri og beskæftigelse, gælder fra 2. december 2027. Europa-Kommissionen foreslår samtidig målrettede forenklinger.

      6 signaler fra 5 udgivere

    • NIS2 udvider kravene til cybersikkerhed

      NIS2 udvider kravene til cybersikkerhed, men omfanget justeres. Kravene vedrører blandt andet hændelsesrapportering og leverandørkædesikkerhed, og der føres tilsyn med alle 98 kommuner. Europa-Kommissionen foreslår målrettede lettelser, og de fleste SMV'er bliver ikke omfattet. Dansk Industri peger på skærpet fokus på leverandørsikkerhed hos leverandører til tyske NIS2-virksomheder.

      6 signaler fra 5 udgivere

    • Geopolitisk spænding hæver trusselsniveauet

      Truslen mod Danmark vurderes højere end før. Styrelsen for Samfundssikkerhed har hævet trusselsniveauet for destruktive cyberangreb fra middel til høj, og Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at Rusland er villig til at bruge hybride virkemidler i europæiske NATO-lande. Angreb har ramt universiteter og private virksomheder, men meldingerne er ikke helt entydige. Det øger virksomhedernes behov for digital robusthed.

      13 signaler fra 9 udgivere

    • Krav om beredskab og robusthed i virksomheder

      Krav om robusthed rykker tættere på virksomhederne. Dansk Industri finder, at 81 procent gerne vil bidrage til dansk beredskab, men at 64 procent ikke ved præcist hvordan. Ifølge Via Ritzau har 52 procent af de små og mellemstore virksomheder ikke overvejet, hvordan de håndterer større driftsforstyrrelser. Regeringen vil styrke samarbejdet med erhvervslivet, og forsikringsdækning kræver blandt andet backup.

      21 signaler fra 12 udgivere

    • Told og handelsbarrierer rammer eksporten

      Told og handelskonflikter gør dansk eksport dyrere og mere usikker. DI melder, at mere end 80 procent af virksomhederne oplever barrierer ved eksport til USA, og Dansk Metal peger på, at eksporten til USA er faldet med over 20 procent siden 2023. Færre virksomheder forventer nye eksportmarkeder. Kilderne er dog uenige om omfanget, da EU's handel med USA også beskrives som stabiliseret.

      19 signaler fra 14 udgivere

    • Bæredygtighedsrapportering når ned i leverandørkæden

      Selvom EU har lempet rapporteringskravene, kan bæredygtighedsrapportering stadig nå mindre virksomheder gennem værdikæden. DI peger på, at virksomheder uden egen pligt kan blive nødt til at dokumentere ESG-data for større kunder. Erhvervsstyrelsen skriver, at antallet af omfattede virksomheder reduceres fra ca. 2.200 til omkring 220, og virksomheder i værdikæden med op til 1000 ansatte beskyttes mod uforholdsmæssige anmodninger.

      8 signaler fra 5 udgivere

    • EU forenkler regler og rapportering

      EU indsnævrer og udskyder krav for at lette de administrative byrder. Kommissionen vil trække forslaget til Green Claims-direktivet tilbage, og med Omnibus-forenklingerne bliver langt færre virksomheder forpligtet til at rapportere om bæredygtighed. EU er dog uenig med sig selv om udsættelsen af metanregler. Dansk Erhverv peger på, at 88 procent af virksomhederne fortsat arbejder med bæredygtighed.

      6 signaler fra 4 udgivere

    • Skarpere håndhævelse af persondata og samtykke

      Datatilsynet fører mere aktivt tilsyn med behandling af personoplysninger. Tilsynet har kritiseret Coop-appen og Meny-appen for brug af lokationsoplysninger uden lovligt behandlingsgrundlag og undersøgt oplysningspligten hos 30 tilfældigt udvalgte dataansvarlige. DI peger på fortsat fokus på cookie-samtykke på hjemmesider og apps, så virksomheder må kunne dokumentere deres behandlingsgrundlag.

      9 signaler fra 5 udgivere

    • Løngennemsigtighed bliver lovkrav

      Arbejdsgivere skal oplyse om løn og kunne dokumentere lige løn for lige arbejde, som følge af EU's løngennemsigtighedsdirektiv. DI oplyser, at virksomheder uanset størrelse skal give oplysning om startløn eller lønninterval før en lønforhandling. Venstre vil fritage virksomheder med under 100 ansatte fra lønredegørelser, og Danske Regioner kalder reglerne tunge for arbejdsgiverne. Virksomhederne skal være klar til at dokumentere løn.

      6 signaler fra 6 udgivere

    • CO2-afgift på erhvervslivet

      Afgifter på udledning gør fossil energi og processer dyrere, især i landbruget. Klimarådet anbefaler, at afgiften på kulstofrige lavbundsjorder fra 2028 hæves fra 40 til 125 kr. pr. ton CO2e, og at afgifterne hæves efter 2030 for at nå klimaneutralitet i 2045. Skatteministeriet udskyder dog afgiften på landbrugskalk fra 2028 til 2030. Retningen er stigende afgifter, mens tempoet er usikkert.

      4 signaler fra 3 udgivere

    • Folkepensionsalderen stiger til 70 år i 2040

      Folketinget har vedtaget, at folkepensionsalderen hæves til 70 år fra 2040, mens den politiske debat om retten til tidligere tilbagetrækning fortsætter.

      4 signaler fra 3 udgivere

    • Ny erhvervsrettet gymnasieuddannelse (epx) fra 2030

      Epx-reformen erstatter fra 2030 en række ungdomsuddannelser med en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse og omlægger institutionslandskabet.

      4 signaler fra 3 udgivere

    • E-faktura og digital momsindberetning for EU-handel fra 2030

      EU's ViDA-pakke gør e-fakturering og transaktionsbaseret momsindberetning obligatorisk for grænseoverskridende B2B-handel fra 1. juli 2030.

      5 signaler fra 3 udgivere

    • Indberetning til myndigheder sker automatisk fra virksomhedens systemer

      Bogførings-, moms- og bankdata deles i stigende grad direkte mellem systemer og myndigheder, så manuel indberetning udfases frem mod 2035.

      13 signaler fra 7 udgivere

    • Digitale identitetstegnebøger for borgere og virksomheder

      EU's digitale identitetstegnebog og de foreslåede europæiske virksomhedstegnebøger giver én digital identitet til at dele beviser og dokumenter.

      3 signaler fra 3 udgivere

    • Afhængighed af amerikanske cloud-leverandører bliver en forretningsrisiko

      Geopolitisk spænding gør virksomhedernes afhængighed af ikke-europæiske cloud- og softwareleverandører til et strategisk spørgsmål.

      39 signaler fra 10 udgivere

    • Hybride angreb og sabotage mod kritisk infrastruktur

      Droneflyvninger, sabotageforsøg og destruktive cyberangreb rettes mod lufthavne, forsyning og anden kritisk infrastruktur i Danmark.

      16 signaler fra 13 udgivere

    • Flere ældre presser de offentlige finanser i 2030'erne

      Flere ældre giver højere udgifter til sundhed, pleje og pension, og de offentlige finanser ventes at have underskud i hængekøjeårene frem til omkring 2050.

      4 signaler fra 4 udgivere

    • EU strammer forbrugerbeskyttelsen online med Digital Fairness Act

      EU-Kommissionen forbereder en Digital Fairness Act mod manipulerende design, vildledende anmeldelser, influencermarkedsføring og urimelig personalisering som del af forbrugeragendaen frem mod 2030.

      6 signaler fra 5 udgivere

    • Platformsarbejde får formodning om lønmodtagerstatus

      EU's platformsdirektiv skal være gennemført senest 2. december 2026 og indfører en formodning om ansættelsesforhold samt regler for algoritmisk ledelse i platformsarbejde.

      4 signaler fra 2 udgivere

    • EU-regler for algoritmisk ledelse og AI på arbejdspladsen

      EU-Kommissionen forbereder en Quality Jobs Act med regler om algoritmisk ledelse og overvågning af ansatte, som efter en flerårig lovproces kan gælde for alle arbejdsgivere.

      10 signaler fra 5 udgivere

    • Ret til reparation gælder i Danmark

      Fra 31. juli 2026 skal fabrikanter af bl.a. hvidevarer og mobiltelefoner tilbyde reparation, og forbrugere får længere reklamationsret, hvis de vælger reparation frem for ombytning.

      5 signaler fra 5 udgivere

    • Digitalt produktpas bliver krav for flere produktgrupper

      EU's ecodesignforordning indfører fra 2027 og frem mod 2030 krav til bæredygtigt design og et digitalt produktpas for prioriterede produkter som stål, tekstiler, dæk, møbler og madrasser.

      5 signaler fra 4 udgivere

    • Kvotehandel for brændstof til transport og bygninger fra 2028

      EU's nye kvotesystem ETS2 lægger fra 2028 en CO2-pris på benzin, diesel og fossil opvarmning uden for det eksisterende kvotesystem.

      22 signaler fra 12 udgivere

    • Grøn trepart: udtagning af lavbundsjord og arealomlægning

      Aftalen om et Grønt Danmark skal tage 140.000 hektar kulstofrig lavbundsjord ud af drift inden 2030, og den lokale arealomlægning er i gang.

      21 signaler fra 14 udgivere

    • Registreringsafgiften på elbiler stiger gradvist

      Elbilernes afgiftsfordel er under pres. Efter de gældende regler stiger registreringsafgiften 1. januar 2027, og regeringen foreslog at sænke grænsen for afgiftsfrihed fra 420.000 kr. til 366.000 kr. En ny skatteaftale udskyder stigningen, men hæver ejerafgiften for eksisterende elbilejere, og FDM vil ændre grundlaget, så bilens vægt tæller. Vilkårene afgøres politisk fra år til år, og en ekspertgruppe arbejder med fremtidens bilbeskatning.

      21 signaler fra 14 udgivere

    • Kørselsafgifter: fra ejerskab til brug

      Bilafgifterne kan flytte fra at eje bilen til at køre i den. En ekspertgruppe ser på nye modeller, og GPS-baserede kørselsafgifter er foreslået som en af dem. Mobility Denmark vil afskaffe registreringsafgiften på elbiler fra 2028 og beskatte brugen, og Sund & Bælt peger på, at vejafgiften for lastbiler er kommet godt fra start. Det kan ændre økonomien for vognmænd og bilejere.

      4 signaler fra 4 udgivere

    • Kilometerafgift for lastbiler

      Fra 5. januar 2027 skal lastbiler mellem 3,5 og 12 ton betale kilometerbaseret og CO2-differentieret vejafgift, forudsat at Folketinget vedtager lovforslaget, og fra 2028 skal afgiften omfatte hele det offentlige vejnet. Dansk Industri forventer, at omkring 7.500 køretøjer omfattes. Evalueringer viser, at systemet overordnet afregner korrekt, men Dansk Erhverv peger på fortsat frustration hos vognmændene over bødebehandling og klagesager.

      10 signaler fra 7 udgivere

    • EU's CO2-krav til nye biler

      EU's CO2-krav til nye biler styrer, hvilke biler producenterne skal sælge i Europa, men kravene er under pres. Et udvalg i Europa-Parlamentet vil sænke reduktionsmålet for nye biler i 2035 fra 100% til 87,5 procent, og Rådet melder, at medlemslandenes positioner divergerer meget. ICCT advarer om, at lempelser kan koste op til 185.000 job i europæisk bilindustri. IEA kobler til gengæld stigningen i europæiske elbilsalg til skrappere CO2-standarder.

      23 signaler fra 19 udgivere

    • Stat og kommuner skærper kontrollen med korttidsudlejning af private boliger

      Lovforslaget lægger op til, at loven træder i kraft den 1. juli 2027, med bøder på op til 100.000 kroner pr. lejlighed ved alvorlige overtrædelser, og København afsætter 11,5 mio. kr. om året til kontrol. Udlejningen via platforme ligger højt (3,1 mio. overnatninger i første halvår af 2026, 75 pct. flere end i 2019, men kun 116.000 flere end året før), og kommunerne går hver sin vej: Silkeborg hæver grænsen fra 70 til 85 dage.

      30 signaler fra 15 udgivere

    • Rejser og turisme pålægges nye afgifter

      Regeringen foreslår en krydstogtafgift på 200 kroner per passager fra 2028, Klimarådet foreslår højere passagerafgifter på flyrejser, og tre norske turistmål indfører turistskat fra 1. januar 2027. Afgifterne gør rejser dyrere og kan flytte efterspørgslen mellem destinationer.

      10 signaler fra 5 udgivere

    • Vildledende markedsføring og platforme håndhæves skarpere

      Et mediebureau har betalt 400.000 kr. i bøde for vildledende markedsføring, kravene til grøn markedsføring og certificeringer er skærpet fra 27. september, og EU-Kommissionen undersøger Booking.com for mulige overtrædelser af reglerne om digitale tjenester. Virksomheder skal kunne dokumentere deres udsagn, og platforme holdes ansvarlige.

      6 signaler fra 5 udgivere

    • Politisk flertal vil afskaffe reparationsgrænsen for skadede elbiler

      Reparationsgrænsen betyder, at mange skadede elbiler ikke må repareres, og 121 elbiler under fem år blev skrottet i årets første otte måneder. Et beslutningsforslag om at afskaffe grænsen fik bred opbakning ved førstebehandlingen, men er ikke vedtaget; afskaffes den, kan det ændre totalskadepraksis, værkstedernes opgaver og brugtmarkedet (se også brugt-elbil).

      3 signaler fra 3 udgivere

    • Software omfattes af produktansvar, og producenter skal indberette sårbarheder

      Den nye produktansvarslov omfatter software og visse digitale tjenester, og virksomheder i EU skal fra 11. september indberette sårbarheder i produkter med digitale elementer. Ejere af maskiner kræver desuden adgang til producenternes software, fx i vindmølleservice. Ansvar og forsikringsbehov flytter mod producenter og importører; trenden adskiller sig fra cybersikkerhed (biler), bildata og nis2.

      4 signaler fra 4 udgivere

    • Målet om ingen gasfyr i 2035 bliver politisk usikkert

      KL's varmerapport slår fast, at målet om udfasning af naturgas i 2035 ikke nås, og Dansk Fjernvarme vurderer, at højst 100.000 af de cirka 246.000 gaskunder vil være overgået til fjernvarme i 2035, hvis udviklingen fortsætter. Socialdemokratiet vil fastholde målet, mens Venstre og Moderaterne ikke vil gennemtvinge en udfasning.

      7 signaler fra 5 udgivere

    • Fjernvarmeselskaber måles mod et forbrugerprisloft og kan miste tilslutningspligten

      Forsyningstilsynet har for første gang udmeldt beregnede forbrugerpriser på fjernvarme og offentliggør fra 1. december 2026 de værker, der i gennemsnit over tre år har overskredet prisloftet. Er der fastsat tilslutningspligt i lokalplan eller servitut, ophæves den, og forbrugerne kan udtræde mod betaling af udtrædelsesgodtgørelse.

      8 signaler fra 4 udgivere

    • Adgangen til elnettet prioriteres i fire kategorier i stedet for først til mølle

      Med akutplanen for elnettet tildeler Energinet kapacitet efter fire prioriteringskategorier i stedet for efter først-til-mølle-princippet, med samfundskritiske funktioner og nye husholdninger i kategori 1. Elbaserede varmeanlæg under 3 MW kan komme i kategori 1, mens større elkedler risikerer kategori 3. For virksomheder afgør projekttypen nu, hvor hurtigt de kan komme på elnettet.

      14 signaler fra 11 udgivere

    • EU-forslag vil gøre kobberlukning til pligt, hvor fiberdækningen er høj nok

      Kommissionens forslag til Digital Networks Act vil pålægge landene at lukke kobbernettet i områder, hvor mindst 95% af adresserne er passeret af fiber, og hvor der findes alternativer. Parlamentets ordfører fjerner 2035-fristen i sit udkast men fastholder pligten, og de store teleselskaber anfægter, at EU må påbyde lukningen.

      6 signaler fra 5 udgivere

    • Europa bygger sin egen satellitkonstellation (IRIS²), men fuld drift ventes først omkring 2032

      EU og ESA har udvidet IRIS² med 66 satellitter til 348, med en samlet investering på over 15,6 mia. euro og første opsendelser i 2029. Fuld kommerciel drift ventes først omkring 2032, og det er langt fra sikkert, at tidsplanen holder.

      4 signaler fra 4 udgivere

    • Fibernetejere giver konkurrenter adgang på regulerede vilkår

      Fem regionale fibernetejere, bl.a. EnergiFyn, Fibia og Norlys, der tilsammen har over halvdelen af fiberforbindelserne, har tilbudt tilsagn om engrosadgang før reguleringsperioden fra 2027. Et tysk lovudkast lægger adgangsreguleringen af fibernet bredere an, og EU-Parlamentets udkast til Digital Networks Act bevarer stort set adgangsreglerne.

      5 signaler fra 5 udgivere

    • Flere europæiske lande skærper kravene til nødstrøm i mobilnettet

      Schweiz kræver mindst fire timers nødstrøm i mobilnettet fra 2031, Berlin har aftalt bedre nødstrøm til mobilmaster med netoperatørerne efter sabotage mod elnettet, og Litauens operatører skal investere 39 mio. euro i robusthed. I Norge skal mobilnettet i dag have mindst to timers reservestrøm i større byer.

      4 signaler fra 4 udgivere

    • EU vil have en fælles tilgang til at vurdere og håndtere klimarisici for essentielle tjenester og infrastruktur

      Kommissionen har foreslået en europæisk klimaresilienslov med en fælles tilgang til at vurdere og håndtere klimarisici, så mennesker, essentielle tjenester og infrastruktur beskyttes bedre ved klimarelaterede katastrofer. En ny klimaforsikringsalliance skal undersøge, hvordan forsikringsgabet kan mindskes, da kun omkring 25% af naturkatastrofetab i EU historisk er forsikret.

      3 signaler fra 3 udgivere

    • Staten lægger en plan for kystbeskyttelse, men hvor meget boligejerne selv skal betale, er uafklaret

      En statslig investeringsplan med 14,9 mia. kroner skal hjælpe kommunerne med at sikre kysterne mod stormfloder, men det er uafklaret, hvor stor en del boligejerne selv skal betale. DI savner, at planen tager højde for koblede hændelser med stormflod, store regnmængder og højtstående grundvand, og Forsikring & Pension fastholder, at privat kapital ikke kan erstatte det offentliges ansvar.

      4 signaler fra 3 udgivere

    • EU's Data Act giver brugerne ret til data fra tilsluttede produkter som målere

      Fra 12. september 2026 gælder Data Acts krav om adgang til data fra tilsluttede produkter, der bringes på markedet ("access by design"). For målere betyder det ifølge rådgivningshuset innobu, at forsyningen fortsat må bruge måledata til sine tariffer, men kunden har ret til de samme data og kan tage dem med til en anden leverandør.

      3 signaler fra 3 udgivere

    • Teleoperatører skal blokere opkald med forfalsket nummervisning og sms fra uregistrerede afsendere

      Opkald med et dansk nummer, der kan spores til udlandet, mens telefonen med nummeret er i Danmark, skal anses som svindelopkald og blokeres. I Spanien skal operatører blokere beskeder med uregistrerede afsendernavne, og lignende registre findes i Finland, Irland og Polen.

      3 signaler fra 3 udgivere

    • EU og København vil sprede turismen over flere sæsoner og regioner

      EU-Kommissionens nye strategi for bæredygtig turisme skal fordele turismen bedre på tværs af Europa og året, så presset på populære rejsemål falder og indtjeningen stiger i andre regioner. EU's ministre peger både på overturisme og på for få besøgende i mindre kendte områder, og København finansierer helårsturisme for at sikre borgernes opbakning.

      11 signaler fra 7 udgivere

    • EU's digitale grænsekontrol EES giver længere ventetid ved indrejse for gæster uden for Schengen

      Lufthavne og flyselskaber advarer om, at EES kan give køer på 4 timer eller mere, og Københavns Lufthavn anerkender, at systemet har øget ventetiden ved paskontrollen. De midlertidige regler om delvis suspension af EES udløb 6. september 2026.

      5 signaler fra 5 udgivere

    • Politisk pres for at bevare retten til tidlig pension for lange arbejdsliv

      Regeringen foreslår at fastholde aldersgrænsen for tidlig pension på 64 år for årgangene 1963-1965 og forventer, at omtrent 7.400 flere helårspersoner vælger ordningen i 2030; 3F vil fastholde retten fra 64 år uanset folkepensionsalder. Forslaget er ikke vedtaget: DI vurderer, at det kan koste 18.000 personer i arbejdsstyrken på kort sigt, og ifølge Altinget er kun 10.201 personer på ordningen, 1.806 færre end året før. Trenden trækker modsat den stigende folkepensionsalder.

      4 signaler fra 4 udgivere

    • EU foreslår digitale uddannelsesbeviser og hurtigere anerkendelse af kvalifikationer på tværs af grænser

      EU-Kommissionens mobilitetspakke rummer en Skills Portability Act: uddannelsesbeviser skal udstedes i et standardiseret digitalt format i den europæiske digitale identitetstegnebog, og anerkendelse af regulerede erhverv som ingeniører skal ske via en obligatorisk digital procedure, der ifølge Kommissionen kan korte sagsbehandlingen fra omkring tre måneder til fem uger. Pakken er et forslag, og den rummer også regler for kvalifikationer fra tredjelande.

      3 signaler fra 3 udgivere

    • EU skærper rejsendes rettigheder over for flyselskaber og rejsearrangører

      En ny EU-forordning om flypassagerers rettigheder, den første væsentlige reform siden 2004, blev aftalt i juni 2026 og skal ifølge To Vima gælde fra 23. oktober 2027 for alle fly fra EU-lufthavne. Samtidig beskriver Kommissionen nye pakkerejseregler, hvor kunder kan afvise vouchers, vouchers højst gælder 12 måneder, og kunder kan afbestille uden gebyr ved uforudsete hændelser. Det flytter risiko fra den rejsende til flyselskaber og rejsearrangører.

      3 signaler fra 3 udgivere

    • Kinas andel af danskernes udenlandske webshopkøb falder efter nye toldregler

      Ifølge PostNord er Kinas andel af danskernes udenlandske onlinekøb faldet til 16 procent fra 29 procent i 2024, mens Tyskland nu er størst med 25 procent og Sverige har 19 procent. Nordjyske skriver, at man efter nye toldregler ikke længere kan handle toldfrit hos Temu.

      11 signaler fra 10 udgivere

    • Presset for aldersgrænser og børnebeskyttelse på sociale medier vokser, men EU-rammen er uafklaret

      Datatilsynet og Digitaliseringsstyrelsen undersøger, om en tjeneste overholder reglerne om beskyttelse af mindreårige i DSA og databeskyttelsesreglerne, og i en undersøgelse svarer 76 procent af de adspurgte børn og unge, at de oprettede en profil på sociale medier, før de fyldte 13 år. Ifølge et japansk indlæg bevæger lande som Australien, Norge og Storbritannien sig mod aldersgrænser, mens EU-Kommissionen udsætter muligheden for nationale særregler om aldersgrænse.

      7 signaler fra 7 udgivere

    • Beskæftigelsesreformen sparer på den kommunale indsats og giver a-kasser og eksterne aktører en større rolle

      Aftalen mellem regeringen og KL skal ifølge Altinget spare 2,6 milliarder i 2030 på beskæftigelsesindsatsen, og besparelserne rammer bl.a. mentorordninger, samtaler og kortere kurser. A-kasser får større ansvar for dagpengemodtagere de første fire måneder, og ledige tæt på arbejdsmarkedet kan selv vælge mellem kommune, a-kasse og ekstern aktør. DI påpeger, at mindre kommunal opfølgning på sygefravær kan betyde, at virksomhederne skal være mere opmærksomme på sygdomsforløb.

      5 signaler fra 3 udgivere

    • Datatilsynet gør overvågning af ansatte til tilsynsfokus og sætter grænser for arbejdsgiveres kontrol

      Overvågning af ansatte er et af Datatilsynets fokusområder for tilsyn i 2026, og Datatilsynet fører målrettede tilsyn med arbejdsgiveres behandling af persondata ved overvågning og kontrol af ansatte. Ifølge DI kan gennemsyn med henblik på at gøre retskrav gældende over for en medarbejder efter en afgørelse alene ske ved begrundet mistanke om grovere overtrædelser, og lydoptagelser af medarbejdersamtaler er et indgribende tiltag, der kræver et klart formål.

      4 signaler fra 3 udgivere

    • Flere kommuner stopper reklamer for fossile produkter på egne reklameflader

      Københavns Kommune stopper ifølge Via Ritzau reklamer for flyrejser, krydstogter og nye benzin- og dieselbiler på sine egne reklameflader, og ifølge DR gælder det bl.a. busskure og metroen. Ifølge Altinget har en voksende gruppe europæiske kommuner, herunder Edinburgh og Stockholm, indført forbud mod fossile reklamer.

      3 signaler fra 3 udgivere

    • Regeringen afsætter støtte til elbiler og grøn varme for lavindkomstgrupper

      Regeringen og aftalepartierne vil afsætte en ramme til en målrettet tilskudsordning til elbiler blandt lavindkomstgrupper; ifølge DR afsættes 150 millioner kroner årligt i 2028-2030, og der søges flere penge via EU's Sociale Klimafond. Ifølge TV2 ØST afsættes desuden knap tre milliarder kroner til grøn varme, især til boligejere med lave indkomster og lave ejendomsvurderinger. Det er endnu ikke defineret, hvordan målgruppen konkret skal skæres (TV 2/Fyn), og energikommissær Dan Jørgensen peger på støtteordninger, så omstillingen ikke bliver forbeholdt de husholdninger, der har bedst råd.

      6 signaler fra 6 udgivere

    • Forventningerne til COP31 er historisk lave, og eksperter ser en mulighed for, at EU sætter dagsordenen

      Forventningerne til COP31 er ifølge Altinget historisk lave til et topmøde, hvor der ikke skal vedtages nye aftaler eller mål, og tilliden mellem rige og fattige lande er svækket. Ifølge Energy Supply har klimapolitikken mistet en del af det momentum, der tidligere satte den øverst på den globale dagsorden, og Carbon Brief skriver, at forhandlerne ved juniforhandlingerne ikke kom videre med det eneste formelle punkt om at skære udledninger. Eksperter peger ifølge Altinget på, at EU har en chance for at forme den globale klimapolitik.

      6 signaler fra 4 udgivere

    • Danmark og andre EU-lande arbejder for at flytte udrejse- og asylhåndtering til lande uden for EU

      Ifølge Jyllands-Posten afslører Danmark og fire andre EU-lande planer om et udrejsecenter for uønskede udlændinge i et land uden for EU. På Folketinget er der fremsat forslag til folketingsbeslutning om at fjerne muligheden for at søge spontant asyl i Danmark og i stedet oprette et dansk modtagecenter i et tredjeland; forslagene er ikke vedtaget. DR nuancerer, at Rwanda-aftalen handler om at modtage afviste asylansøgere, ikke om at asylbehandle på Danmarks vegne.

      4 signaler fra 3 udgivere

    • Regeringen foreslår en generel hjemmel for offentlige myndigheders brug af AI med personoplysninger

      Regeringen har fremsat lovforslag L 99, den såkaldte AI-hjemmelslov, om offentlige myndigheders udvikling og anvendelse af AI-systemer ved behandling af personoplysninger. Ifølge Datatilsynet indeholder forslaget en generel databeskyttelsesretlig hjemmel til bl.a. beslutningsstøtte, herunder profilering. Forslaget er endnu ikke vedtaget.

      4 signaler fra 3 udgivere

    • CO2-prissatte vejafgifter for lastbiler breder sig i Europa, men ujævnt

      Flere europæiske vejafgifter for lastbiler får en CO2-komponent: Flandern indfører en fra 1. juli 2026, og Tyskland har et CO2-tillæg på 200 euro pr. ton CO2. Europa-Parlamentet har vedtaget, at EU-lande må fritage ellastbiler indtil 1. juli 2031 og derefter højst give 75 procent rabat; Rådet skal formelt bekræfte reformen, og landene er ikke forpligtet til at give rabat. Fagpressen beskriver vejafgiften som en strategisk omkostningsfaktor for transportvirksomheder. Trenden gælder udenlandske vejafgifter i international kørsel; den danske vejafgift hører under 'lastbilafgift'.

      5 signaler fra 4 udgivere

    • EU's CO2-krav til nye lastbiler: bindende mål mod langsom udrulning af nulemission

      EU kræver, at udledningen fra nye tunge køretøjer falder 15 pct. fra 2025, 43 pct. fra 2030 og 90 pct. i 2040. Rådet har givet producenterne midlertidig fleksibilitet til 2030-målet, men de langsigtede mål er uændrede. Ifølge ACEA er kun 2.4% af nye tunge lastbiler i Europa nulemission, og under 1% i Polen, Spanien og Italien. Trenden handler om reguleringen af tunge køretøjer og dens gennemførelse; personbiler hører under 'co2-krav-eu', og teknologien under 'tunge-koretojer'.

      3 signaler fra 2 udgivere

    • EU's regler for lastbilers vægt og dimensioner er uafklarede for ellastbiler og modulvogntog

      I revisionen af EU's direktiv om vægt og dimensioner er der bred enighed om at give nulemissionskøretøjer op til 4 tons ekstra vægt, så batterierne ikke koster lasteevne; Rådets holdning giver 4 tons til seksakslede og 2 tons til femakslede. Rådet og Parlamentet er derimod uenige om, hvorvidt 44-tons lastbiler og modulvogntog frit må krydse grænser, og der er kun en foreløbig forståelse om modulvogntog mellem nabolande. Lastbilproducenterne (ACEA) mener, at de mest almindelige lastbiler ikke får nok ekstra vægt, og IRU advarer om, at uden aftale bliver investeringer i nulemissionslastbiler usikre. Reglerne er stadig et forslag og kan ikke bruges før endelig vedtagelse.

      6 signaler fra 5 udgivere

    • Nulemissionszoner for vare- og lastbiler indføres i byer, med Holland som foregangsland

      I Holland har 29 kommuner ifølge KVK indført nulemissionszoner, hvor kun vare- og lastbiler uden diesel og benzin har adgang. Kampagneorganisationen Clean Cities opgør, at 33 europæiske byer planlægger nulemissionszoner før 2030. Danske kommuner kan vælge mellem en nulemissionszone for persontrafik og en, der omfatter al trafik inklusive varetransport. I zonerne afhænger adgangen af, at køretøjet er elektrisk.

      4 signaler fra 3 udgivere

  • Strategisk planlægning
  • ahorizon

    • Om ahorizon
    • Sådan arbejder vi
    • Priser
    • Viden

    © 2026 ahorizon. Udviklet i Danmark.

    • Persondata
    • Cookies
    • Handelsbetingelser