Kort fortalt: En webshop, hvor forbrugere kan købe varer eller ydelser, er som udgangspunkt en e-handelstjeneste efter tilgængelighedsloven. Kravene gælder fra 28. juni 2025. Rene B2B-tjenester og mikrovirksomheder, der leverer tjenester, er blandt undtagelserne.
EAA er den almindelige forkortelse for European Accessibility Act. Direktivet er gennemført i dansk ret gennem tilgængelighedsloven. For webshops handler reglerne ikke kun om forsiden. Hele den digitale vej frem mod en aftale kan være relevant – fra produktinformation og navigation til kurv, login, betaling og kundeservice.
Hvilke webshops er omfattet?
Sikkerhedsstyrelsen beskriver e-handelstjenester som websteder, apps og lignende, hvor forbrugere kan indgå en aftale om køb af varer eller ydelser. En forbruger er en fysisk person, der ikke handler som led i sit erhverv.
| Situation | Udgangspunkt |
|---|---|
| Webshop sælger til private forbrugere | Omfattet som e-handelstjeneste. |
| Digital tjeneste sælges til private | Kan være omfattet afhængigt af tjenesten. |
| Tjenesten leveres kun mellem virksomheder | Ikke omfattet som forbrugerrettet e-handelstjeneste. |
| Mikrovirksomhed leverer en tjeneste | Undtaget fra tilgængelighedskravene til tjenester. |
Hvornår er man en mikrovirksomhed?
Efter Sikkerhedsstyrelsens vejledning er en mikrovirksomhed en virksomhed med færre end ti årsværk og en årlig omsætning eller samlet årlig balance på højst 2 millioner euro. Det er årsværk – ikke kun antallet af personer på lønningslisten – der er afgørende.
Mikrovirksomheder, der leverer tjenester, er undtaget. Reglerne er anderledes for produkter, og en virksomhed, der vokser ud af definitionen, skal genvurdere sin situation. Dokumentér derfor de tal, som vurderingen bygger på, og kontrollér undtagelsen igen ved væsentlige ændringer.
Hvad skal en tilgængelig webshop kunne?
Loven indeholder funktionskrav frem for én komplet teknisk opskrift. Sikkerhedsstyrelsen henviser til WCAG 2.1 som et praktisk udgangspunkt for webtilgængelighed, indtil relevante harmoniserede standarder er på plads.
For en webshop bør arbejdet blandt andet omfatte:
- tekstalternativer til meningsbærende billeder, herunder relevante produktbilleder;
- betjening af navigation, dialoger og formularer med tastatur;
- tydelig fokusmarkering og logisk rækkefølge;
- læselig kontrast og mulighed for forstørrelse;
- forståelige fejlbeskeder og labels på formularfelter;
- information, der ikke kun formidles med farve, lyd eller et billede;
- en købs- og betalingsproces, der fungerer med hjælpemidler.
Sådan kommer webshoppen i gang
- Afklar om I er omfattet. Dokumentér målgruppe, tjenestetype, årsværk og økonomiske grænser.
- Kortlæg de vigtigste brugerrejser. Prioritér søgning, produktside, kurv, checkout, login og kontakt.
- Kør automatiske tests. Brug dem til at finde gentagne tekniske fejl på mange sider.
- Test manuelt. Gennemfør centrale flows med tastatur, zoom og relevante hjælpemidler.
- Fordel ansvar. Design, udvikling, redaktion og leverandører skal vide, hvilke fejl de ejer.
- Følg op. Nye kampagner, plugins og checkoutændringer kan genintroducere fejl.
Kan et automatisk tjek afgøre, om webshoppen overholder loven?
Nej. Automatiske værktøjer kan finde eksempelvis manglende labels, bestemte kontrastproblemer og strukturelle fejl. De kan ikke afgøre, om en alternativ tekst er meningsfuld, om hele købsflowet er forståeligt, eller om en konkret juridisk undtagelse gælder.
Brug derfor automatisering som screening og prioritering – ikke som en juridisk complianceerklæring.