Trend nr. 79, inden for politik og regulering
Aftalen om et Grønt Danmark skal tage 140.000 hektar kulstofrig lavbundsjord ud af drift inden 2030, og den lokale arealomlægning er i gang.
Betydning for virksomheder
Godkendt af analytikerLandbrug, fødevareerhverv og leverandører til landbruget skal forholde sig til, at dyrket areal omlægges, og at jordpriser, råvaregrundlag og lokale planer ændrer sig de kommende år.
Signalerne svækker trenden, eller aktiviteten falder.
Med Aftale om et Grønt Danmark fra 2024 er besluttet, at lavbundsindsatsen genbesøges i 2027. Ifm. genbesøget skal der fx tages stilling til, om afgiften skal forøges, hvis ikke der er udsigt til at udtage 140.000 ha kulstofrige lavbundsjorde inkl. randarealer inden 2030.Blandt andet ser Klimarådet risiko for, at udtagningen af landbrugsjord sker langsommere end forudsat i trepartsaftalen, og at der bliver udledt mere metan fra biogasproduktion end tidligere antaget.Fx kan den melde ud, at den ønsker at hæve afgiften på lavbundsjorder fra 2028, og allerede nu sige, at den vil hæve husdyrafgiften i 2030, hvis målet ikke ser ud til at blive nåetUdtagning af 140.000 hektar lavbundsjord til vådlægning frem mod 2030 og etablering af 250.000 hektar skov frem mod 2045 er to centrale elementer i Grøn Trepart. Men nu retter Klimarådet i den nye Statusrapport 2026, som er offentliggjort i dag torsdag middag, en klar advarsel mod udviklingen mod at indfri trepartsaftalen: »På nuværende tidspunkt er der meget lang vej til de to mål, og Klimarådet ser en væsentlig risiko for, at de to mål ikke nåsJeres egen radar
Demoen ser på dansk erhvervsliv som helhed. Jeres egen radar sættes op ud fra jeres virksomhed og fokusspørgsmål, holdes opdateret med nye signaler og gennemgås med ledelsen.